Om Nærheden
Et skønt retreatsted i det grønne udenfor Næstved
På den skønneste naturgrund midt imellem Næstved og Præstø finder du Nærheden Retreat.
Nærheden er ro, natur, højt til himlen, enkelthed, fællesskab og nærvær – og vi lejer vores faciliteter ud til dig, der leder efter et sted at afholde dit event, retreat eller kursus, hvor naturskønne omgivelser, ro og en nede på jorden atmosfære er essentielt.
Retreatstedet har plads til op til 12 overnattende gæster fordelt i et større soverum, 2 enkeltværelser samt to små hytter, og derudover kan vi tilbyde en smuk undervisningssal på 75m2, tekøkken og fælles opholdsrum, orangeri, stor solterasse, sauna og koldtvandskar, shelter og bålplads samt 12.000 kvm. naturgrund at gå på opdagelse i.
Hos Nærheden Retreat vil vi gerne skabe plads til lige netop det du har allermest brug for – og du skal være hjerteligt velkommen!
I Nærheden bor vi – Siff & Rudi – som er dine værter på stedet, samt vores fælles og sammenbragte børn Malthe, Ellie og Sylvester.
Vi glæder os til at byde dig velkommen.
Siff & Rudi, dine værter
Salen
Vores store sal på 75 kvm er en smukt renoveret lade, som kan bruges til en bred palet af aktiviteter:
- Yoga og anden træning
- Dans
- Cirkler og grupper
- Gong/Lydbad
- Undervisning af forskellig slags
I salen finder du madrasser og yogastole samt diverse puder, tæpper m.m.
Er der noget bestemt du har brug for, så kontakt os og spørg!
Salen kan lejes seperat til dag- eller aftenevents eller som en del af en samlet pakke, hvis du booker til retreat/kursus med overnatning.
Overnatning
Du har mulighed for at overnatte følgende steder
- Stalden (soverum til 6 personer)
- Skovhytten (2 personer)
- Femkanten (2 personer)
- To enkelværelser
Værelser
Toiletter/Bad
Gæster
Stalden
I stalden er der indrettet til op til 6 personer i lækre køjesenge, og der er direkte adgang fra rummet til stedets fællesrum, stue og toilet – og derfra udgang til den dejlige have samt solterasse.
Skovhytten
Skovhytten ligger godt skjult i udkanten af en lille granskov, og fra hyttens lille terrasse kan du nyde udsigten til både skov og marker.
Hytten er indrettet med to enkeltsenge (kan skubbes sammen til dobbeltseng).
Femkanten
Femkanten har store vinduespartier til alle sider, så du kan ligge i din seng og se ud på det smukke landskab i alle retninger.
Hytten er indrettet med to enkeltsenge (kan skubbes sammen til dobbeltseng).
Enkeltværelser
Vores to små enkeltværelser er ca. 5m2 og ligger lige ved siden af de indendørs fællesfaciliteter og med stort glasdørsparti med direkte udgang til haven.
Hvert rum er indrettet med en seng med henholdsvis 90cm og 140cm madras.
Information
Faciliteter
Gratis internet
Der er internet ved salen og det fælles opholdsrum til fri afbenyttelse under dit ophold
Parkering
Vi har parkeringspladser til 6-8 biler på adressen, og er der behov for yderligere pladser, så kan der parkeres i vejkanten ved nedkørslen til stedet.
Sengelinned
Der er dyner og puder i alle soverum, og du har mulighed for at leje linned og håndklæde, eller du er velkommen til selv at medbringe
Tekøkken
I længen finder du et tekøkken med elkeddel, kogeplader og et køleskab, som du kan benytte under dit ophold.
Fælles opholdsrum
I længen finder du sammen med tekøkkenet et fælles opholdsrum med plads til at spise, arbejde eller blot slappe af og hænge ud
Sauna og koldtvandskar
Vores sauna har plads til 8-12 personer, og udenfor er der opstillet et lækkert koldtvandskar til 2 personer, som kan benyttes under opholdet
Bålplads
I haven finder du en stor bålplads til fri afbenyttelse, så aftenerne kan bruges på bålhygge og historier omkring ilden.
Shelter
Et godt stykke nede på grunden finder du et stort shelter, hvor du både kan slappe af i løbet af dagen eller snuppe en overnatning med kig til stjernehimlen
Forplejning
Du har mulighed for at tilkøbe måltider/fuld forplejning under dit ophold.
Vi serverer enkel og nærende vegetarisk mad
Brug for et sted til dit retreat, event eller kursus?
Vi har plads til dig!
Nærheden kan blive en rolig og naturskøn ramme om dit næste retreat, kursus eller event, hvor der er plads til ro, fordybelse, forbundethed og plads til at udfolde livet i alle dets afskygninger.
Kontakt os for at høre nærmere og for at få en uforpligtende snak og tilbud.